Open navigation #DDK14

SAMDATA\HK præsenterer:
Program or be programmed

Torsdag d. 30. oktober i Dansk Design Center

H. C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Alt i verden kan pilles fra hinanden og sættes sammen på en ny måde. Med en hverdag præget af computere, rejser der sig naturligt et spørgsmål om, hvorvidt vi styrer teknologien, eller den styrer os.

SAMDATA/HK sætter med konferencen “Program or be programmed” fokus på, hvorfor det er vigtigt, at næste generation får kendskab til grundlæggende principper i programmering og hvordan. Danmark kan nemlig ikke leve af mennesker, der kun kan finde ud af at swipe.

Dagen byder på inspirerende talere fra ind- og udland og hands-on workshops, hvor man får adgang til konkrete værktøjer. Derudover inviterer vi også eksperter og meningsdannere til at diskutere, hvad man som privatperson og fagperson kan gøre ved denne problemstilling.

Mød oplægsholderne

Carrie Anne Philbin
Raspberry Pi
Carrie Anne er Education Pioneer hos Raspberry Pi, der er et fantastisk værktøj til at lære børn, hvordan computere virker, og hvordan man kan manipulere den digitale verden omkring en. Carrie Anne er desuden prisbelønnet ITC lærer, hun har skrevet bogen “Adventures in Raspberry Pi” og har startet den meget populære Youtube kanal “The Geek Gurl Diaries” med knap 6.000 abonnenter, som på forskellige måder prøver at gøre IT-verden mere tilgængelig for piger.
Lisa Percy
BBC Learning
Som Executive Producer er Lisa blandt andet ansvarlig for det online materiale BBC Learnings producerer til lærer, elever og forældre. Med mange års erfaring i uddannelsessektoren og som tidligere skolelærer har Lisa specialiseret sig i formel undervisning, og dermed var det oplagt, at sætte hende i spidsen for udviklingen af BBCs nye projekt om kodning og digital kreativitet. Lisa har med årene udviklet en særlig interesse for de muligheder teknologi skaber for nye måder at lære på.
Mary Moloney
CoderDojo
Mary er CEO hos CoderDojo, en global organisation hovedsagligt drevet af frivillige, der tilbyder gratis programmeringsklubber for børn og unge mellem 7-17 år i hele verden. Med en uddannelse i jura er Mary tidligere partner hos Accenture og står bag adskillige tiltag som Dublin Fringe Festival og Professional Women’s Network. Mary har en helt unik viden i forhold til, hvordan teknologi og programmering kan være med til at skabe positive forandringer i verden.
Eva Christensen
Egedal CoderDojo
Eva står bag Danmarks første CoderDojo i Egedal. Hun er uddannet cand.mag i Dramaturgi og har sidenhen arbejdet i uddannelsessektoren bl.a. med at implementere IT-strategier. Ved siden af at koordinere Egedal CoderDojo er hun i dag freelance underviser og gennemfører forskellige specialpædagogiske undervisningsforløb i dansk og engelsk.
Katrine Emme Thielke
Head of Markets, 23
Katrine er tidligere direktør for digital & social på bureauet Advice, og er nu markedschef i teknologivirksomheden 23, der blandt andet har skabt platformen 23 Video. Katrine har været med til at ansætte mange kuld digitale natives og mener, at de nye generationers kreative er teknologerne. Katrine stod også bag en undersøgelse af, hvordan begrebet nørd har udviklet sig - heldigvis til noget positivt.
Andrea Hasselager
Game Girl Workshop
Andrea Hasselager er kunster, spildesigner, producer og underviser i fagene eksperimenterende spil og kunst. Sammen med Nevin Erönde grundlagde hun et globalt workshop koncept, Game Girl Workshop, hvor de underviser teenagepiger i, hvordan man designer computerspil. Sammen med William Drew har hun også skabt spillet "The Hunt for the Yellow Banana", og hun har for nylig åbnet Danmarks første offentlige kunstgalleri for digitalt kunst ved navn DIAS. Derudover er hun i kraft af sin virksomhed The Lovable Hat Cult en passioneret indie spiludvikler, der fokuserer på spil, som skubber grænserne for mekanismerne og historierne i spil.
Nevin Erönde
Game Girl Workshop
Nevin Erönde er komponist og lydkunstner, men arbejder til daglig hos Unity Technologies som Software Test Engineer. På nuværende tidspunkt arbejder hun konkret på et kunst-computerspil, “Moontide Traveller”, som omhandler den kvindelige cyklus. Som medstifter af Game Girl Workshop har hun et ønske om at se flere narrativer inden for computerspil, for at give piger mulighed for at have det sjovt med teknologi og at udtrykke sig kreativt gennem computerspil-mediet.
Søren Billeskov
KMD
Søren Billeskov arbejder som Head of Talent Management hos KMD, hvor både står for at tiltrække nye, attraktive kandidater til KMD og virksomhedens generelle Employer Branding samt at udvikle og opgradere virksomhedens mange medarbejdere. Han har tidligere været ansvarlig for Talent Acquisition i DONG Energy, hvor han arbejdede med at opbygge en søgefunktion, der kunne sikre det rette inflow af talenter til virksomheden. I starten af karrieren arbejdede Søren som headhunter i firmaet Amrop Executive Search og har en faglig baggrund som cand.merc.int fra CBS.
Jakob Harder
Undervisningsministeriet
Som vicedirektør i UNI•C er Jakob Harder den helt rigtige mand til at diskutere Danmarks digitale fremtid i paneldebatten sammen med Dorte Toft og Søren Billeskov. UNI•C er en styrelse under Undervisningsministeriet, som fremmer den digitale udvikling på undervisningsområdet. Deres primære fokusområder er øget anvendelse af it i undervisningen og understøttelse af effektiv institutionsdrift ved brug af it. Derudover sidder Jakob også med i Styregruppen for IT i Folkeskolen.
Martin Exner
Coding Pirates
Martin Exner beskriver sig selv som IT humanist og det er nok meget rammende, for han beskæftiger sig nemlig med alt fra konstruktivisme til e-læring og programmering i folkeskolen, og han har allerede et meget langt CV. Martin er manden bag det populære Coding Pirates, der er et nationalt netværk af kodeklubber, hvor børn kan lære at bygge og designe deres egne ideer ved hjælp af programmering. Martin vil på hans workshop lære fra sig om nogle af de konkrete værktøjer, Coding Pirates bruger, til at lære børn at føre deres ideer ud i livet.
Rune Gamborg
Aarhus Universitet
Rune arbejder med digitale medier på Aarhus Universitet, og samarbejder som projektleder med en bred skare af både brugere og teknologer. Han er initiativtager til arrangementer og netværk med fokus på at afmystificere digital teknologi overfor den bredere befolkning. Som far til "Generation Swipe" mener han, at det er på høje tid, at vi i fællesskab tager et langt mere seriøst ansvar for de næste generationers evne til at bevare kontrollen over deres egne liv, og det gøres ikke ved bare at smide en iPad i nakken på dem i skolen. Hør Rune fortælle hvordan han har taget initiativ til at gøre noget ved det på sessionen "Børn og programmering: Sådan kan du gøre en forskel".
Annette Nybjerg
IBM Danmark
Annette Nybjerg er Advisory IT specialist hos IBM Danmark. Hun er uddannet Datamatiker og har primært arbejdet med større administrative IT-systemer. Annette elsker det tekniske og synes at IT-branchen er det perfekte sted for kvinder, da jobbene er mange, alsidige og oftest kan tilpasses den enkeltes situation. Derfor har hun været med til at starte IBMs EXITE Camp op, hvor unge piger fra 8.-10. klasse kan komme en uge i praktik hos IBM. Her bliver de introduceret til forskellige arbejdsområder i IT-branchen, møder kvindelige rollemodeller, programmerer og ugen slutter af med en projektopgave. Hør Annette fortælle meget mere om dette på sessionen "Kvinder i IT: Hvordan undgår vi at gå glip af talenterne?".

Se programmet her

09:30

Ankomst

Registrering og let morgenmad
10:00

Velkomst

Jeppe Engell og konferencier, Susanna Rankenberg
10:10
KEYNOTE

Program or be programmed

Lisa Percy fra BBC Learnin

10:45

Kaffepause

11:00
TRACK 2

Kvinder i IT:
Hvordan undgår vi at gå glip af talenterne?

Oplæg: Game Girl Workshop og Annette Nybjerg, IBM

TRACK 1

Værktøjer til at lære børn at programmere

Workshop: Coding Pirates

12:00

Frokost

12:45
KEYNOTE

A small computer - a giant gamechanger for education

Carrie Anne Philbin, Raspberry Pi

13:30
TRACK 2

Børn og programmering:
Sådan kan du gøre en forskel

Oplæg og plenumdiskussion: Rune Gamborg, Heine Ravnholt & Trifork

TRACK 1

Raspberry Pi:
Build your own technology

Workshop: Raspberry Pi

14:30

Kaffe og kage

15:00

Hvordan ser Danmarks digitale fremtid ud?

Paneldebat: Søren Billeskov (KMD), Jakob Harder (undervisningsministeriet) & Katrine Emme Thielke

15:45
KEYNOTE

Coding makes a difference

Mary Moloney & Eva Christensen, CoderDojo

16:30

Det sidste ord

Anders Morgenthaler
16:50

Tak for i dag

Social Wall

Tilmelding

Er du medlem? Så skriv til jeppe.engell@hk.dk og få din kode til en gratis billet.

Ved gratis billetter er der et NO-SHOW gebyr på 495 DKK. Købte billetter er non-refundable.

86-90 Paul Street, London, EC2A 4NE